Skolernes Fritidsordning – SFO
SFO-personale er Maj, Lasse og Frederikke – og træffes efter skoletid på tlf: 51 44 97 57.
Åbningstider
SFO er åben hver dag kl. 6.30 og serverer morgenmad frem til kl. 7.30.
SFO lukker kl. 16.30 mandag-torsdag og kl. 16.00 om fredagen.
SFO er åben i skolens ferier ved tilmelding via Tabulex – dog IKKE den 23/12 og mellem jul og nytår samt dagen efter Kr. Himmelfartsdag.
Sommerferie
Husk rygsæk (helst en, der kan spændes foran) drikkedunk, badetøj og håndklæde.
Praktisk om garderobe og parkering:
På barnets knage i garderoben, skal der hænge en pose med indendørs fodtøj, skiftetøj samt regntøj –alt med navn i. For alles sikkerhed er det vigtigt, at biler parkeres på skolens parkeringsplads og ikke på Cronborgvej, når dit barn skal hentes eller bringes!
Frugt
Vi holder samling, ”frugt”, kl. ca. 15.00-15.15, hvor vi skiftes til at have ”ordet”.
Er barnet i SFO til ”frugt”, medbringer man 1 stk. frugt pr. dag man deltager. Man må gerne tage frugt med om mandagen til en hel uge. Frugten bliver skåret ud, og alle deler frugten. Ved denne samling bidrager alle med stort og småt. For at skabe ro til fokus og fordybelse, vil vi gerne, at børnene hentes enten før eller efter frugt og således ikke mellem 15.00 – 15.15.
Generelt
I SFO’en er der mulighed for at lege, lave mange forskellige aktiviteter og være en del af et fællesskab på tværs af klassetrinene. Vi har et tæt samarbejde med skolen, hvor vi i fællesskab er opmærksomme på barnets behov og hvordan, vi styrker den enkeltes udvikling – i en tryg og god atmosfære for alle. Derfor sætter de voksne rammerne og laver strukturen. Der tilrettelægges altid aktiviteter, som børnene kan vælge at deltage i, eller lege frit med kammeraterne. Det kan være et bestemt emne i en periode eller små aktiviteter, som skifter efter behov og årstid.
Vi har 2 store lokaler og et Multihus, hvor der er mulighed for at lave forskellige kreative aktiviteter f.eks. male, tegne, sy, bage, spille brætspil, bygge med Lego, lege købmand, ja, kun fantasien sætter grænser. Vores udeområde er stort og dejligt. Vi har forskellige baner til boldspil, legeområde med gynger, små hytter, bakker, klatretræer samt områder, hvor der kan bygges huler og et utal af andre muligheder.